Tilbage

Nyhedsbrev uge 25

Kære pårørende. Så er sommeren for alvor kommet i gang, og det er lige noget vi nyder. Dørene er slået op ud til det fri og mellem afdelingerne. Det kan vi alle rigtig godt lide.
19. juni 2020

Kære pårørende. 

Så er sommeren for alvor kommet i gang, og det er lige noget vi nyder. Dørene er slået op ud til det fri og mellem afdelingerne. Det kan vi alle rigtig godt lide.

Selvom dørene står åbne, så holder vi dem stadig lukkede for besøgene, her er der desværre ikke de bedste nyheder - endnu, men det kommer.

På Baunebo er der flyttet nye beboere ind, og en del nyt personale er tiltrådt. Vi ønsker de nye beboere og jer pårørende

velkommen til Rosenholm.

I morgen torsdag skal vi have asfaltbal på parkeringspladsen med brugerbandet Mumms fra Århus. Det bliver så dejligt at kunne fejre de nye beboers indflytning, den større genåbning af Danmark og sommerens komme, på en og samme tid. Ja - bare det at vi atter kan feste sammen er en fest i sig selv.  

Med hensyn til dagbeskæftigelse så kan vi oplyse, at Tre Birke, som en del af Rosenholms beboere er tilknyttet åbner mandag i uge 32, frem til sommerferien kommer der 4 medarbejdere fra Tre Birke og laver forskellige aktiviteter med beboerne. Der er blandt andet arrangeret en Sct. Hans fest både med bål, heks og masser af god musik d. 23. juni. 

Hvornår Kridthuset åbner helt igen, det ved vi ikke, men vi håber at det bliver i samme uge. 

Ridning, frisør og fysiurgisk behandling er så småt startet op med, og det er virkelig dejligt at se, hvorledes det glæder beboerne, at hverdagen vender tilbage. Ikke mindst det, at dørene på afdelingerne er lukket op. Nu bliver der igen gået aftentur for at sige godnat til hinanden. 

Da vi ikke er sikker på hvorledes Covid - 19 arter sig hen over sommeren, har Åbo valgt at udskyde deres ferieophold. Beboerne har fået hele det indbetalte beløb tilbage. Vi håber dog stadig, at det er muligt at komme afsted på et lille ferieophold. Nu er vi blot sikre på, at pengene er der til det.

Søbo skal først afsted i 37, så vi håber helt bestemt, det bliver en mulighed. Skovbo nåede ikke at bestille inden Danmark lukkede ned, men de er klar til hurtigt at planlægge en ferietur. 

Beboerne er atter begyndt at spise sammen i små grupper, og med den rette afstand. Der er stadig beboere, som vælger at sidde i deres lejlighed, og selvfølgelig skal de have lov til det. Måske kommer de ud i fællesrummet eller vælger forsat at spise i deres lejlighed.

Med hensyn til besøg hos jeres voksne børn, så er der ikke ændret på disse regler. Dette kan Du/I læse om i vedhæftet fil.

For god ordens skyld vil vi gøre opmærksom på, at for de beboere som ikke ser fjernsyn i deres lejlighed er det nu muligt at fravælge kabel-tv. Du/I skal rette henvendelse til Boligselskabet Fruehøjgård for at afmelde dette. 

 

 Hilsen fra os alle på Rosenholm.

 

 

 

 

 

Kontaktinfo

Nicolai Olsen
professionsbachelor i pædagogik
Tlf.: 96284281
Send e-mail til rohno@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.