Aktiviteter og relationer på tværs af afdelingerne

På Rosenholm har vi forskellige aktiviteter, der dyrker relationer på tværs af vores afdelinger. Det er aktiviteter der er målrettet den enkeltes interesse.

Her kan du læse mere om de forskellige aktiviteter og tilbud vi har ved Rosenholm:

Her mødes kvinderne i mindre grupper, og har tid til at hygge sig sammen. Her sysles med fx perler, eller ses film.

Kvinderne besøger hinanden i deres lejligheder og ønsker tit at hygge sig med sodavand og en snack.

Her mødes mændene og er sammen om fællesinteresser som fx film, fodbold, eller håndboldkampe i fjernsynet. De nyder gerne sodavand og snacks på sådan en aften.

Mændene mødes i hinandens lejligheder.

Flere beboere mødes med deres venner henover ugen. De kan invitere hinanden til hyggestunder, hvor der drikkes kaffe sammen, eller invitere til fødselsdag og andre festligheder hos hinanden.

Beboerne laver selv aftaler, men vi støtter også gerne op om venskaber og positive relationer på tværs af afdelinger.

På Rosenholm har vi et fritidstilbud kaldet "Fyrtårnet".

Fyrtårnet er et klubtilbud for alle Rosenholms beboere, der afholdes i Kridthuset hver torsdag aften.

I Fyrtårnet kan man deltage i mange forskellige aktiviteter. Der kan være kreative værksteder, dans, spil og hygge. Der er også en cafe, hvor man kan bruge klub-billetter til at få lidt godt at spise eller drikke.

Fyrtårnet giver beboerne mulighed for at mødes med vennerne på tværs af afdelingerne.

 

Er du glad for musik, har du mulighed for at deltage i fællessang.

Her synges sange, som beboerne er med til vælge og som de synes er gode.

Vi synger en lille time en gang om ugen/hver 14.dag. 

På Rosenholm har du mulighed for at få massage.

Vores ”husmassør” kender vores borgergruppe godt, og kommer i huset 1 gang om ugen. Hos hende kan du booke en tid, hvis du elsker massage.

Vi arbejder løbende med udvikling af tilbud til vores borgere.

Har du en god ide – er du velkommen til at kontakte ledelsen.

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?