Pædagogisk fundament

KRAP

KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis, og KRAP metoden bygger primært på 3 vigtige grundpiller – nemlig:

• Det, vi tænker oplever vi, som virkeligt, men vi kan lære at tænke anderledes.
• Alle mennesker har ressourcer, og vi udvikler os bedst gennem vores succeser.
• Alle mennesker har grundlæggende behov for anerkendelse.

Kognitiv betyder, at KRAP modellen tager udgangspunkt i de kognitive behandlingsformer.

Det, du tænker i en given situation, afhænger af, hvordan du bruger de forskellige sanseindtryk og informationer, som du får fra dine omgivelser og fra dig selv. Individets fortolkning af en given situation spiller altså ind på, hvordan situationen opleves.

Ikke to mennesker oplever derfor altid samme situation ens, og når vi arbejder med det, vi tænker, kan vi ændre vores oplevelse af verden omkring os.

At KRAP metoden er ressourcefokuseret betyder, at de, der anvender KRAP metoden, har opmærksomheden rettet mod de muligheder for udvikling, der findes i det enkelte individ.  Ved at rette fokus på et menneskes ressourcer, fremmer vi det samme menneskes eget fokus på disse ressourcer, og tilgangen til at arbejde med sig selv bliver mere positiv. Det samme gælder, når ansatte anvender KRAP pædagogik i deres arbejde. Her oplever de ansatte og brugeren begge en øget trivsel, fordi fokus er på ressourcer fremfor begrænsninger. Det er i ressourcerne, at muligheden for udvikling bor.

At KRAP er anerkendende betyder, at hvert individ mødes nysgerrigt og åbent, på en måde der skaber tryghed og gør, at individet udvikler sig.   Alle mennesker har behov for anerkendelse, og via  KRAP skemaerne, som er et af de redskaber, vi arbejder med inden for KRAP modellen, bliver det synligt og struktureret at sætte sig ind i den anerkendende rolle.

LA2

LA2 er et samtale- og refleksions­redskab, der har til formål at fremme trivslen og nedbringe voldsomme episoder. I samarbejdet mellem fagprofessionelle og borgeren er der et fælles fokus på at undersøge og inddrage borgerens indefra-perspektiv. Borgerens indefra-perspektiv handler i LA2 om at få italesat, hvordan borgeren oplever egen trivsel, ressourcer, netværk, mestringsstrategier, belastninger, håb og drømme.

Dernæst er LA2 en metode, som støtter de fagprofessionelle i at videreudvikle deres fælles faglige tilgange med afsæt i borgerens indefra-perspektiv. Dette gøres gennem et udefra-perspektiv, der er med til at kvalificere den socialfaglige støtte, der skal gives til en borger, når vedkommende oplever udfordringer. LA2 er inspireret af den oprindelige Low Arousal-tilgang og recovery-tilgangen.

Neuropædagogik

Neuropædagogik rummer en kombination af viden og metoder fra pædagogikken, hjerneforskningen (neurovidenskaberne) og neuropsykologien. Det er en skærpet faglig tilgang til den aktuelle målgruppe (børn, unge eller voksne), hvor vi ser bekymring for funktionsnedsættelse af de kropslige, emotionelle, sociale eller mentale funktionsområder.

I neuropædagogisk praksis ser vi hjernen som meget mere end et organ i kroppen. For hjernens fulde kapacitet kommer til udtryk i det komplicerede samspil mellem krop, hjerne og omgivelser. I neuropædagogisk praksis ser vi på borgeren i et biologisk, psykologisk og socialt helhedsperspektiv. I den neuropædagogiske tilgang tager vi udgangspunkt i et afbalanceret fokus på menneskelige ressourcer og vanskeligheder. Tilsammen medvirker det til at kvalificere den pædagogiske praksis.